Oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger og dit samtykke

Formål og retsgrundlag

Jensens Bøfhus ønsker at bidrage til at forebygge og inddæmme spredningen af COVID-19 i Danmark ved at registrere dine kontaktoplysninger. Vi ønsker derfor at indhente dit frivillige samtykke efter art. 6, stk. 1, litra a, i databeskyttelsesforordningen til, at vi må opbevare dine kontaktoplysninger i en kortere periode med henblik på at kontakte dig og underrette dig ved mistanke eller bekræftet tilfælde af COVID-19 hos andre gæster eller medarbejdere i Jensens Bøfhus, hvis det er relevant i forhold til den dag, hvor du har besøgt os. Vi ønsker derved at give dig mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger, eksempelvis ved straks at få taget en coronatest og kontakte din læge.

Hvilke personoplysninger vil vi behandle?

Vi vil i forbindelse med ovenstående indsamle og behandle oplysninger om dit navn, telefonnummer samt datoen for dit besøg hos Jensens Bøfhus. Vi registrerer ikke oplysninger om, hvorvidt du eller andre gæster har, har haft eller formodes at have COVID-19.

Dit samtykke og retten til at tilbagekalde det

Det er helt frivilligt for dig, om du vil give samtykke til, at vi må kontakte dig ved mistanke eller bekræftet tilfælde af COVID-19 hos andre gæster eller medarbejdere i Jensens Bøfhus. Dit manglende samtykke vil på ingen måde påvirke dit besøg på Jensens Bøfhus eller få andre negative konsekvenser for dig. Hvis du vælger at give samtykke, men på et senere tidspunkt ombestemmer dig, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os på info@jensens.com

Bemærk, at tilbagetrækningen af dit samtykke ikke berører lovligheden af den behandling af dine personoplysninger, der er baseret på dit samtykke inden tilbagetrækningen.

Behandlingen af dine personoplysninger

Jensens Bøfhus er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Vi vil sørge for at opbevare dette dokument forsvarligt, og kun få medarbejdere hos os vil få adgang dertil. Vi har nedenfor beskrevet, hvordan vi vil behandle dine personoplysninger og dine rettigheder i forbindelse hermed. På baggrund af dit samtykke bliver dine personoplysninger udelukkende behandlet til ovenstående formål og videregives ikke til tredjeparter. Hvis Jensens Bøfhus dog måtte blive pålagt en retlig forpligtelse til at videregive dine personoplysninger til sundhedsmyndighederne, vil vi videregive de personoplysninger, der er strengt nødvendige for at efterleve en sådan forpligtelse. Dine personoplysninger opbevares i fire uger efter dit besøg på Jensens Bøfhus. Herefter vil vi automatisk slette dine personoplysninger. Du har ret til indsigt i samt berigtigelse og sletning af dine personoplysninger. Du har ret til at begrænse vores behandling af dine personoplysninger eller til at gøre indsigelse mod en sådan behandling. Endelig har du ret til dataportabilitet eller til at klage til Datatilsynet. Enkelte af dine rettigheder gælder dog kun, når visse betingelser er opfyldte. Du kan læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk. Hvis du spørgsmål til ovenstående, behandlingen af dine personoplysninger eller dine rettigheder, kan du kontakte os på: info@jensens.com